.jpg?etag=%2252fc-6441555d%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=110%2B110&quality=85)
Det gode skib Martha
I alle de år jeg boede i Esbjerg, har jeg altid været tiltrukket af havnen. Jeg har spenderet mange timer med gåture rundt i dette specielle miljø med lugten af saltvand og skibsolie. Jeg boede i en årrække Torvegade 15 tæt på Havnegade og kunne høre tuden af de store skibe, når de anduvede Esbjerg. Imellem kunne man høre havnens tågehorn, jeg husker det som meget hyggeligt.
Jeg har faktisk boet 18 forskellige steder i Esbjerg - mest værelser. Jeg arbejdede jo i flere år i udlandet om sommeren og Esbjerg om vinteren, og det bevirkede et nyt sted hver gang jeg kom hjem igen.
Men jeg havde jo en gammel drøm, om selv at have en båd, og på et tidspunkt bestemte jeg mig for at købe. Det blev Martha, og hende havde jeg i mange år. Jeg investerede i en plads ved Esbjerg Lystbådehavn, hvor Marthe lå og hyggede sig om sommeren, og hen på efteråret kom hun hjem til St. Darum og stod trygt og godt i haven.
En sejltur med herrer og dame
Det er Hr Møller på broen, der holder styr på besætningens ombordstigning før turen - herrer og dame - med Hr og Fru Eskesen og Hr O. Just, Hr Møller og mig selv.
Jeg kunne bare slappe af og nyde en pibe tobak. Marthe var under behørig overvågning
Søsætning af Martha
Mer om det senere.
Caspars sømands dåb
Ved indsejling til Esbjerg Strand, havde vi problemer med at finde den nye plads, det var jo første gang, vi skulle lægge til der. Da vi mente at have udpeget den rigtige bro, sejlede Caspar frit og frejdigt ind med kurs mod Marthas nye plads.
Nu er det sådan, at en båd har ingen bremser, der bruger man at slå bak, så skruen drejer modsat og bremser båden. Men et eller andet gik galt i gearkassen, og Caspar bøvlede tappert med gearet, den ville bare ikke gå i bak, og se det er ikke særlig godt, man kan ikke gøre en skid bare vente på at ramle ind i noget.
Vi var så heldige, at der var god plads, hvor vi troede Marthe skulle ligge, og molen var fri. Caspar kunne ikke gøre andet end at råbe hold fast til Viktor der stor i for lugen og til mig agter.
Vi ramlede ind i molen med god fart, og det er altså meget ubehageligt, der gik jo mennesker rundt, og ville vi komme til at skade nogen? Der var til alt held ikke ikke mennesker, hvor vi brasede ind i molen, men Marthe tog en god rystetur.
Og hun formelig kravlede et godt stykke op på molen, hvilket var heldigt, det tog et godt stykke af energien, og det på grund af Marthas skrå stævn. Samtidig var de nye moler bygget af træ, så der skete faktisk heller ikke noget med båden, dog blev der et dybt mærke på molen.
Men det var unægtelig meget mærkeligt med Marthe på vej op på broen en skrækkelig omgang, og i øvrigt den forkerte bro.
Vi fik Marthe slæbt ind til hovedbroen, hvor hun lå indtil Caspar fik ordnet gearkassen.
Caspar overtager Marthe
Plads nr. 27 blev Martas nye hjemsted ved Skibbroen i Ribe
Der skete flere uheldige tildragelser med Marthe, for en tre års tid siden, var hun på vej mod bunden af Esbjerg havn. Vi fandt aldrig ud af hvor vandet kom ind, men vandet stod højt.
Selvom vi hurtigt fik gang i pumpegrej og Marthe tømt for vand, så var hun mere eller mindre ødelagt. Jeg kunne ikke overskue at få motor og alt inventaret reddet, så Casper fik stumperne, og jeg fik en pose fra forsikring.
Casper knoklede mange timer, og i dag står Marthe igen fin, og hun ligger faktisk lige nu ved Skibbroen i Ribe - hvor Casper har købt en plads til hende - klar til en tur på Ribe Å.
